Bådleje - Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål i forbindelse med bådleje hos Baadfarten.

Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på mail: info@baadfarten.dk eller på telefon: 3296 3000.

Baadfarten råder over fire både på Lyngby/Bagsværd Sø og to både på Furesøen.

Bådenes tilladte max. kapacitet blev ved deres bygning fastsat efter antallet af siddepladser på bænkene, men også på redningsvestkasser og motorkasse.  Flere af bådene er gamle og bygget på en tid, hvor man var mindre end i dag, hvilket betyderat man kommer til at sidde meget tæt, hvis man fylder båden helt op med voksne.  

Nedenfor finder du hhv. det tilladte og anbefalede antal gæster. Hvis man derudover medbringer store mængder forplejning på båden bør man overveje at begrænse antallet af gæster yderligere, så forplejningen kan stå på nogle af bænkene.

Prins Christian:
Sejler charterture på Lyngby og Bagsværd Sø.
Godkendt til 52 passagerer, max. 40 anbefales

Prinsesse Alexandrine:
Sejler charterture på Lyngby og Bagsværd Sø.
Godkendt til 47 passagerer, max. 35 anbefales

Dana:
Sejler primært rutesejlads på Bagsværd-ruten.
Godkendt til 50 passagerer, max. 40 anbefales

Svanen:
Sejler primært rutesejlads på Lyngby/Mølleåen-ruten.
Godkendt til 60 passagerer, max. 50 anbefales
OBS, Svanen kan kun sejle på Lyngby Sø og Mølleåen, den kan ikke bookes til ture på Bagsværd Sø.

Hjortholm:
Sejler charter- og rutesejlads på Furesøen.
Godkendt til 85 passagerer, max 65 anbefales.

Furesøen:
Sejler charter- og rutesejlads på Furesøen.
Godkendt til 80 passagerer, max. 60 anbefales.

På kortet her er det muligt at se de steder, hvor det er muligt at starte eller slutte private ture.

Vær opmærksom på at det koster et tillæg på mellem 250 og 750 kr. pr. vej at starte eller slutte turen andre steder end ved bådenes faste liggepladser. Bådene på Lyngby/Bagsværd Sø ligger ved Sorgenfrivej i Lyngby når de ikke sejler, mens bådene på Furesøen ligger ved Frederiksdal lige ud for Sinatur Hotel.

Bemærk at Baadfarten ikke lægger til ved private bådebroer, eller små anløbsbroer til kajakker/robåde og lignende.

På en time kan vi nå at sejle en rundtur på Lyngby Sø og Bagsværd Sø, eller en tur på én af søerne og op ad Mølleåen til Frederiksdal. Ønsker man at nå begge søer og turen op til Frederiksdal, tager det ca. 1,5 time. Ønsker man derudover at gøre ophold undervejs for eventuelle toiletbesøg eller for at holde tale eller synge, skal der beregnes ekstra tid til dette.

På Furesøen tager det ca. to timer hvis man ønsker at nå hele Furesøen rundt inklusive Vejlesø ved Holte. Hvis man gerne vil nå at sejle en tur gennem kanalen ind til Holte/Vejlesø anbefales det ved afgang fra Furesøbad og Kolle Kolle at bestille båden for minimum 1t 15m, ved afgang fra Frederiksdal skal der afsættes 1t 30m hvis man vil til Holte/Vejlesø og retur igen.

Vores kaptajner tilpasser ruten alt efter jeres ønskede start/slutsted og den tid I har lejet båden, så I får en fin tur uanset hvor længe I sejler.

Vi tilbyder ikke egentlige guidede ture, da der ikke er højtaleranlæg ombord på bådene og det derfor kan være svært for alle at høre, hvad der bliver sagt. Meget af personalet på Baadfarten har dog sejlet der i mange år og har en stor viden om området, og de vil derfor ofte kunne udpege interessante steder undervejs og fortælle lidt om dem hvis I ønsker det.

Nej, der er ikke toiletter på Baadfartens både. Der er dog et kundetoilet i vores billethus ved Sorgenfrivej i Lyngby. Ligeledes er der offentlige toiletter ved Sophienholm, Frederiksdal, Furesøbad og Holte. Ønskes der ophold undervejs for toiletbesøg aftales det med kaptajnen ved ombordstigning, så han kan afpasse tiden derefter. 

Alle bådene er overdækkede, og der er mulighed for at rulle gennemsigtige sidesejl ned, så det ikke regner/blæser ind fra siden, så vi kan sagtens sejle selvom det regner. Der er dog ikke varme ombord på bådene, så selvom man sidder lidt i læ er det en god idé med varmt tøj, hvis det er en kold dag, særligt på ture helt i starten/slutningen af sæsonen.

Vi har ingen helt små både, men der kræves intet minimum antal gæster for at leje en hel båd, da bådene udlejes til en fast timepris.

Baadfartens sæson løber fra midt-maj til midt-september. Bådene må dog sejle i hele perioden 1. april til 30. september, og bådene kan derfor godt lejes til private ture før eller efter den officielle sæson efter særlig aftale. Bemærk at bådleje uden for sæsonen koster lukkedagspris, som starter fra 8.000 kr. for en time.

Bådene må ikke sejle i perioden oktober-marts, og kan derfor ikke lejes i disse måneder.

 Nej, bådene må ikke sejle efter solnedgang. Ved aftenture skal bådene kunne nå tilbage til deres hjemmebase i Lyngby/Frederiksdal inden solen går ned.

Minimumsprisen pr. påbegyndt sejlads er altid en times bådleje, også ved kortere transportture.

Efter den første time, som er minimumsleje, kan båden lejes pr. 15 min. Dvs. f.eks. 1 time og 15 min., 1 time og 30 min. etc.

Nej, vi leverer ikke forplejning til private ture. Man er dog meget velkommen til selv at medbringe drikkevarer og snacks på sejlturen, så længe klargøring og oprydning af den medbragte forplejning sker inden for den aftalte lejeperiode.

Hvis man har booket et arrangement hos en af restauranterne omkring søerne før/efter sejlturen, vil disse ofte også kunne være behjælpelige med at levere f.eks. velkomstdrinks, snacks eller mad til sejlturen.

Vi har hvert år par der vælger at blive viet ombord på en af Baadfartens både. Det må man gerne, så længe man selv sørger for en præst eller giftefoged.

Det er tilladt at nyde et glas eller to ombord, men vi tillader ikke at bådene bliver brugt som ”partybåde”. Vi forbeholder os ret til at afbryde en sejlads før tid eller helt at afvise gæster ved ombordstigning, hvis gæsterne er synligt berusede, ikke følger personalets anvisninger eller opfører sig på en måde så de er til fare for dem selv, andre gæster eller Baadfartens personale.

Al rygning ombord inklusiv e-cigaretter er forbudt. Der kan laves arrangeres ophold ved en af broerne undervejs for rygning, men dette skal aftales med kaptajnen inden sejladsen starter.

Vi bestræber os på at båden ligger klar ved det aftalte afgangssted senest 10 minutter inden turen er sat til at starte. Hvis man ønsker tid til oppyntning eller anden klargøring inden sejladsen starter, skal dette medregnes i lejeperioden og koster normal timepris.

Vi har guirlander med Dannebrogsflag liggende i alle bådene, som kan sættes på efter ønske. Dette koster ikke noget, men skal blot oplyses ved bestilling så vi kan notere det på ordren.

Alt medbragt pynt skal være fjernet og båden tømt inden lejeperioden udløber.

Der er meget begrænset plads til større bagage på bådene, da der er meget lidt gulvplads ombord. Klapvogne/barnevogne kan medtages på private ture i begrænset omfang hvis de kan klappes sammen. Cykler må ikke medtages ombord.

Ja, rolige og renlige hunde er altid velkomne på private ture.

Lyngby:
Bemærk, at der ikke kan parkeres på Sorgenfrivej.
Overfor Baadfarten på Rustenborgvej findes en parkeringsplads til uden tidsbegrænsning, her er plads til cirka 20 biler. For enden af Rustenborgvej findes yderligere 10 – 12 parkeringspladser, også uden tidsbegrænsning.

Frederiksdal:
Der er parkeringspladser bag Den Gamle Have, cirka 3-4 minutters gang fra vores broer.

Bagsværd Sø:
Der er gode parkeringsmuligheder ved vores broer på Sophienholm, Bagsværdvej, Aldershvile og Regatta Pavillonen.

Furesøen:
Der er gode parkeringsmuligheder ved vores bro ved Furesøbad.
I Holte kan der parkeres på begge sider af stationen, kun få minutters gang fra vores bro.

Lyngby Sø:          Vores ved Sorgenfrivej 23 i Lyngby ligger ca. 10 minutters gang fra Lyngby station.

Bagsværd Sø:     Vores bro ”Bagsværdvej” ligger ca. 10 minutters gang fra Bagsværd Station.

Furesøen:           Vores bro i Holte ligger tæt op Holte Station.
                              Vores bro ved Furesøbad ligger ca. 20 minutters gang fra Farum station.
                              Fra Frederiksdal er der busforbindelse til Lyngby St. eller Sorgenfri St. hver halve time.

Almindelige (ikke elektriske) kørestole kan, ligesom rollatorer, klapvogne og barnevogne, medbringes i begrænset omfang på private ture hvis de kan klappes sammen. Da det p.t. ikke er praktisk muligt at have en rampe mellem båd og kaj, skal kørestolsbrugeren være i stand til at gå ned ad 4-5 trappetrin for at komme ned båden, samt yderligere trin for at komme hen til båden, afhængig af afgangsstedet. Kørestolen skal bæres ombord.

Vigtigt: Af forsikringsmæssige årsager må vores personale ikke bære/løfte gæster ned i båden. Hvis kørestolsbrugeren skal bæres om bord, er det derfor vigtigt at vedkommende selv har hjælpere med. Bemærk venligst at Baadfarten ikke kan stå til ansvar, hvis der skulle opstå en situation hvor båden skal evakueres og gæsterne skal ud af båden.

Bådene har ikke indbyggede lydanlæg eller adgang til strøm. Egne musikanlæg, soundbokse og lignende er ikke tilladt ombord, da Skov- og Naturstyrelsen forbyder elektrisk forstærket musik på søerne.

Man må dog gerne medbringe musikere til at underholde, hvis de spiller akustisk.

Dette er desværre ikke muligt, men hvis der opstår behov for at kontakte os på selve dagen, kan der inden for almindelig kontortid ringes på vores hovednummer: 3296 3000.

Skulle man få akut brug for at kontakte os uden for kontortid (hvis man bliver forsinket, ikke kan finde båden eller lignende) skal man ringe til vores vagttelefon. Nummeret til vagttelefonen fremgår af ordrebekræftelsen på bådlejen.

Ved afbestilling af bekræftede ordrer gælder følgende:

  • Afbestilling mere end 4 uger før sejlads: Intet afbestillingsgebyr
  • Afbestilling mellem 4 og 2 uger før sejlads: 50% af bådlejen faktureres
  • Afbestilling mindre end 2 uger før sejlads: 100% af bådlejen faktureres
    Bemærk at ændring af datoen for sejladsen betragtes som en afbestilling, og at den aflyste dato derfor vil blive faktureret i henhold til vores afbestillingsbetingelser, hvis der er mindre end 4 uger til sejlads.

Afbestilling skal ske skriftligt, og er først gået igennem når den bekræftes skriftligt af Baadfarten. Kunden har bevisbyrden for at afbestillingen er kommet frem til Baadfarten.

Mindre ændringer (justering af start/sluttidspunkt eller start/slutsted) kan foretages af kunden hvis de er mulige, dog koster de et ændringsgebyr på 250 kr. ex moms hvis ændringerne foretages mindre end 8 dage før sejlads.

Eventuelle ændringer bør meddeles i så god tid som muligt, da der så er større chancer for at de kan lade sig gøre.